Altså, hvorfor er det lige jeg render rundt og er så tosse forvirret hele tiden? Jeg ved det ikke. Men så kiggede jeg i en tråd på BM, kaldt "hvorfor er det så svært at få/finde en kæreste?", og pludselig synes jeg at nogen brikker faldt på plads for mig.
Et lille udklip:
Poesi Pigen:
Jeg har ingen kæreste fordi jeg er nederen - egen teori, ellers giver det ikke mening...
I starten fattede jeg det ikke, for jeg er ikke grim og er ærlig talt et fantastisk menneske på flere punkter, men jeg har ikke oplevet nogen sige (eller vise) "DIG! Dig vil jeg have, være kærester med og vise stolt frem til verden!" (overdrivelse fremmer forståelse!), de sidste 3 år.
Så måske ér jeg bare nederen!
Eller også støder jeg bare gang på gang ind i fyre der søger noget uforpligtet hanky panky og opmærksomhed, og ikke det samme som jeg. Hvis det er sådan, aner jeg ikke hvad jeg gør, for jeg synes jeg har været vidt omkring, både med typer og alder.
Okay, men så...... Hvad nu? Hvis jeg kigger de forkerte steder, hvor fanden skal jeg så kigge? Jeg synes efterhånden jeg har mødt de fleste typer.
Der var ham der ville give mig hele verden, men pludselig kom i tanke om at han måtte vende tilbage til sin ekskone og deres igangværende skilsmisse.
Og ham der sagde jeg var dejlig og smuk, han nød mit selskab, men ville bare ikke være kærester med mig.
Og et UTAL af fyre hvor tingene bare pludselig er gået i stå. Enten fordi ingen af os havde mod (eller lyst, i visse tilfælde) til at tage det næste skridt. Eller også blev vi enten trætte af hinanden, misforstod hinanden, fik andre interesser, og hvad ved jeg.
De der fyre på min alder, har jeg for længe siden skrottet. Synes ofte man stødte ind i "Jeg er jomfru" eller "Men jeg vil hellere på Daisy i aften.....". (der er selvfølgelig INTET i vejen med at være jomfru, jeg har bare ærlig talt ikke tid og lyst til det, no offence).
Det er jeg altså for gammel til. Jeg klinger ikke med sådan nogen, jeg har ikke tålmodighed, jeg er bestemt ikke kedelig, men jeg har bare brug for liiiidt mere indhold i mit liv.
Jeg har lagt mærke til at jeg det sidste lange stykke tid har datet fyre imellem 23-25 år.
Man siger at alderen ikke betyder noget, men det gør det altså. Især for mig når det kommer til modenhed og hvad man egentlig vil her i livet. Men jeg synes pludselig slet ikke de fyre var så modne, som man ville have forventet. Hm.
Er det nu jeg skal ud og lede efter en rig, gammel oldning? Vi ville sikkert være på bølgelængde!
Der var ham der ville give mig hele verden, men pludselig kom i tanke om at han måtte vende tilbage til sin ekskone og deres igangværende skilsmisse.
Og ham der sagde jeg var dejlig og smuk, han nød mit selskab, men ville bare ikke være kærester med mig.
Og et UTAL af fyre hvor tingene bare pludselig er gået i stå. Enten fordi ingen af os havde mod (eller lyst, i visse tilfælde) til at tage det næste skridt. Eller også blev vi enten trætte af hinanden, misforstod hinanden, fik andre interesser, og hvad ved jeg.
De der fyre på min alder, har jeg for længe siden skrottet. Synes ofte man stødte ind i "Jeg er jomfru" eller "Men jeg vil hellere på Daisy i aften.....". (der er selvfølgelig INTET i vejen med at være jomfru, jeg har bare ærlig talt ikke tid og lyst til det, no offence).
Det er jeg altså for gammel til. Jeg klinger ikke med sådan nogen, jeg har ikke tålmodighed, jeg er bestemt ikke kedelig, men jeg har bare brug for liiiidt mere indhold i mit liv.
Jeg har lagt mærke til at jeg det sidste lange stykke tid har datet fyre imellem 23-25 år.
Man siger at alderen ikke betyder noget, men det gør det altså. Især for mig når det kommer til modenhed og hvad man egentlig vil her i livet. Men jeg synes pludselig slet ikke de fyre var så modne, som man ville have forventet. Hm.
Er det nu jeg skal ud og lede efter en rig, gammel oldning? Vi ville sikkert være på bølgelængde!
Han kommer når du mindst venter det - stop med at lede - og han vil finde dig :-) Sådan er det ALTID - og har jeg selv oplevet. Men det hjælper ikke at du efter du har læst dette siger - okay, så stopper jeg med at lede. Fordi du leder stadig - indeni... Bare giv slip og accepter at du faktisk ikke BEHØVER nogen, at det er nok der bare er dig og at du har nok i DIG SELV - så kommer der en, der har det på præcis samme måde og er præcis samme sted i sit liv og på den måde komplimenterer i hinandens liv - når i mindst venter det og forlanger/forventer det.... Good luck <3
SvarSlet