Kære hjerne.
Jeg tror vi skal til at slutte fred, her og nu - eller i hvert fald forsøge med en lille våbenhvile. Bare så du ved det: jeg hører faktisk efter hvad du siger, også selvom det ikke altid virker sådan. Men selvom jeg godt kan se meningen med de ting du siger, og ved at du sikkert har ret, har jeg ikke altid lyst til at følge dine råd. Jeg ved godt jeg gang på gang trodser dine råd, og de regler vi har efter al vi har oplevet og måtte tænke igennem sammen, men nogen gange er der andre ting der er vigtigere for mig, end min sunde fornuft. Du må ikke tage det personligt, men jeg fungerer bare ikke sådan. Og lad mig sige det råt, en gang for alle: det er altså ikke dig der bestemmer. Beklager, men her har du det på sort og hvidt. Du er en god rådgiver og jeg er enorm glad for at have dig, men det er mig i sidste ende der bestemmer og må træffe de forskellige valg der venter på mig.
Kære hjerte.
Jeg forstår godt at du vil gøre dit job så godt som muligt, og jeg sætter pris på dit flid - men vi må altså have os en alvorlig snak. Du har tendens til at blive lidt for overreageret når en særlig person er i nærheden, og så er det der jeg vil sige: jeg har ikke behov for din hjælp lige dér. Jeg har ikke brug for mere blod, end jeg plejer, selvom du måske tror det, fordi jeg bliver mat i koderne. Og når du begynder at stresse og banke som en gal, så får jeg det underligt - bliver svimmel og hed om ørerne. Mine knæ bliver som gelé, og det er faktisk ikke nogen hjælp. Nu ved du det. Hvis du er lidt mere opmærksom på de signaler jeg sender dig, skal det nok gå alt sammen.
Kære krop.
Du har formået at holde dig gode venner med mig i en del år, dog er jeg blevet utrolig utilfreds med dig på det sidste. Du kan lige så godt holde op med at vokse, på alle tænkelige måder! Jeg har arbejdet med dig det sidste halve år, men jeg kan ikke gøre det alene - du bliver nødt til at reagere når jeg giver dig de forskellige værktøjer til at blive det man ville kalde perfekt. Er du klar over hvor besværlig det er at købe tøj, og hvor mange tårer jeg har måtte lade falde pga dig, fordi du absolut skal være så umulig og vælge de mest besværlige tøjstørrelser? Jeg ved godt jeg ikke er en lille pige mere, og skal til at være kvinde og alt det fis, men jeg kan slet ikke følge med dig mere! Det værste er at jeg konstant føler behov for at skjule dig, når jeg er nøgen med andre - især fyre. Som du nok har opdaget, er jeg ikke nem at stille tilfreds, og jeg håber virkelig jeg en dag - snart - kan begynde at sætte pris på dig. Jeg håber du vil samarbejde fremover, når jeg giver det endnu en chance.
Jeg ved godt jeg måske lyder sur, men jeg trængt altså til at få luft! Jeg ønsker jer alle sammen held og lykke, og håber på at jeg kan regne med jeres samarbejdsvilje fremover.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar