torsdag den 23. september 2010

Veninder

Jeg var i skole i dag, og det var hårdt. Selvom det var en kort dag, jeg havde kun 1 modul. Men så skulle vi til en dum fællestime og høre om OD, som jeg allerede har hørt om før. De fleste elever lagde sig bare på gulvet og hyggede, og det gjorde jeg også. Med Emma, Peter, Camilla, Inga og så en sød fyr fra Camilla's klasse. Jeg havde lagt meget mærke til ham i starten, indtil du så kom ind i mit liv...
Efter det fik jeg skrevet biologi rapporten færdig med min gruppe. Jeg fatter bare ikke hvad der står i den, men de er ret sikre på at den står til et 12 tal, og det tal kan jeg godt lide! :)

Da jeg kom hjem, faldt jeg i søvn. Jeg vågnede ved at Line ringede, hun sad nede på Jensens med Mette og Louise, og de spurgte om jeg ikke ville joine dem. Det gjorde jeg så! Selvom jeg egentlig ingen penge havde, men de synes jeg trængte til at komme ud og få noget ordentlig mad, da jeg sådan set bare har levet af knækbrød og vand de sidste par dage.. Jeg har nogen dejlige veninder :) Det var godt at komme ud, og jeg føler mig ret opsat på skole i morgen også. Jeg burde egentlig ikke have taget i byen, for jeg har både italiensk og spansk afleveringer der skal sendes her til aften. Shit.

Men jeg har stadig lyst til at græde, især her til aften.

tirsdag den 21. september 2010

Jonaaas...

søndag den 19. september 2010

reminder fra lillesøster

Du er effektiv...

Du er effektiv til at såre
du rammer tyve gange rigtigere,
fordi du (som regel) har ret.
Når du ikke har det,
er du tyve gange farligere,
fordi disse undtagelser
kun synes at bekræfte en regel.

Du er effektiv til at ramme,
fordi du selv føler dig ramt.
Din kritik er ofte min egen,
selv når jeg ikke søger at såre mig selv.
Kun sådan kan jeg såret
stå op til dig -
tyve gange mere sikker, og tyve gange mere ramt!

Solen er gået rundt om sig selv.
Månen har besluttet kun at være måne.
"Du" er det svar, jeg får,
når jeg beskæftiger mig med mig selv for alvor.
DU er effektiv alle steder!
Til at gøre mig lykkelig og ulykkelig -
Tid for tid og sted for sted -

For jeg er den, der elsker dig ...

(Rolf Gjedsted)

søndag den 5. september 2010

Klager

Kære hjerne.
Jeg tror vi skal til at slutte fred, her og nu - eller i hvert fald forsøge med en lille våbenhvile. Bare så du ved det: jeg hører faktisk efter hvad du siger, også selvom det ikke altid virker sådan. Men selvom jeg godt kan se meningen med de ting du siger, og ved at du sikkert har ret, har jeg ikke altid lyst til at følge dine råd. Jeg ved godt jeg gang på gang trodser dine råd, og de regler vi har efter al vi har oplevet og måtte tænke igennem sammen, men nogen gange er der andre ting der er vigtigere for mig, end min sunde fornuft. Du må ikke tage det personligt, men jeg fungerer bare ikke sådan. Og lad mig sige det råt, en gang for alle: det er altså ikke dig der bestemmer. Beklager, men her har du det på sort og hvidt. Du er en god rådgiver og jeg er enorm glad for at have dig, men det er mig i sidste ende der bestemmer og må træffe de forskellige valg der venter på mig.

Kære hjerte.
Jeg forstår godt at du vil gøre dit job så godt som muligt, og jeg sætter pris på dit flid - men vi må altså have os en alvorlig snak. Du har tendens til at blive lidt for overreageret når en særlig person er i nærheden, og så er det der jeg vil sige: jeg har ikke behov for din hjælp lige dér. Jeg har ikke brug for mere blod, end jeg plejer, selvom du måske tror det, fordi jeg bliver mat i koderne. Og når du begynder at stresse og banke som en gal, så får jeg det underligt - bliver svimmel og hed om ørerne. Mine knæ bliver som gelé, og det er faktisk ikke nogen hjælp. Nu ved du det. Hvis du er lidt mere opmærksom på de signaler jeg sender dig, skal det nok gå alt sammen.

Kære krop.
Du har formået at holde dig gode venner med mig i en del år, dog er jeg blevet utrolig utilfreds med dig på det sidste. Du kan lige så godt holde op med at vokse, på alle tænkelige måder! Jeg har arbejdet med dig det sidste halve år, men jeg kan ikke gøre det alene - du bliver nødt til at reagere når jeg giver dig de forskellige værktøjer til at blive det man ville kalde perfekt. Er du klar over hvor besværlig det er at købe tøj, og hvor mange tårer jeg har måtte lade falde pga dig, fordi du absolut skal være så umulig og vælge de mest besværlige tøjstørrelser? Jeg ved godt jeg ikke er en lille pige mere, og skal til at være kvinde og alt det fis, men jeg kan slet ikke følge med dig mere! Det værste er at jeg konstant føler behov for at skjule dig, når jeg er nøgen med andre - især fyre. Som du nok har opdaget, er jeg ikke nem at stille tilfreds, og jeg håber virkelig jeg en dag - snart - kan begynde at sætte pris på dig. Jeg håber du vil samarbejde fremover, når jeg giver det endnu en chance.


Jeg ved godt jeg måske lyder sur, men jeg trængt altså til at få luft! Jeg ønsker jer alle sammen held og lykke, og håber på at jeg kan regne med jeres samarbejdsvilje fremover.