Jeg føler mit liv bare er sat på autopilot for tiden. Jeg render rundt og ordner de daglige pligter, spiser, ser tv, sover, snakker, men JEG er ikke med i noget af det. Jeg sidder bare og kigger på livet og sommeren der flyver forbi, og det er træls. Jeg prøver at bryde mønsteret, men igen - jeg orker ikke, og jeg er næsten lidt ligeglad..
Min veninde, Monica, som jeg har kendt næsten hele mit liv, holdte 22 års fødselsdag igår. Jeg var så tæt på at bare blive væk, da jeg igen pludselig gik i panik over alle de dumme tøse ting. Udseendet. Kroppen. Ikke fordi jeg tænker på hvordan andre ser mig, jeg er ligeglad med andres syn på mig (virkelig), men jeg er bare selv så fandens kritisk. At hoppe i en kjole jeg fik da jeg var 12 og se at jeg slet ikke kan passe den mere, og derefter bryde total sammen. Jeg kan slet ikke klare alle de forandringer for tiden, og slet ikke de kropsmæssige. Jeg kan ikke acceptere at gå fra den tyndeste pige, til en kvinde med former og en D skål.
"Jo tyndere jeg er, jo mindre er der at hade "
Men jeg kom afsted, og jeg er glad for det. Hun fortalte at hun rejser et år til USA, og det virker underligt. Vi ser dog ikke hinanden så meget mere, da jeg flyttede til Viborg, men vi støder altid på hinanden i byen, og jeg kommer virkelig til at savne hendes høje humør og personlighed.. Men det var en hyggelig aften, og Nathalie var der - jeg har ikke set hende i over et år.
Idag pakker jeg. Vi tager til Holland i nat, og jeg glæder mig. Tror jeg. Jeg håber virkelig på noget forandring i mit humør, og at jeg bare kan nyde ferien lidt mere end nu. Jeg tror jeg vil finde en god bog frem til sommeren. Måske en Dan Brown bog, eller Breaking Dawn af Stephenie Meyer. Det bliver nok den sidste, for jeg savner noget engelsk..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar